Skip to main content

Til dig, der udstiller på Kreative Dage

Kreative Dage er samlingspunktet for alle, der arbejder med – og brænder for – kreativitet, kunsthåndværk og design. Her kan firmaer, der tilbyder produkter og oplevelser i tråd med messens koncept, samt udøvende kunstnere og håndværkere, få en unik mulighed for at møde et passioneret publikum.

Som udstiller kan du vælge en almindelig stand – eller blive en del af et af vores særlige kvarterer, hvor stemningen og målgruppen er skræddersyet til netop din niche.
Læs mere herunder om UNIQA-kvarteret, JUNIOR-kvarteret og HISTORIE-kvarteret – og find det område, der passer bedst til dig og dine produkter.

Har du spørgsmål eller brug for sparring?
Tøv ikke med at kontakte os – vi står altid klar til at hjælpe dig.

UNIQA-kvarteret

Et område for dig, der selv laver dine produkter fra bunden og ønsker at fremvise et unikt og håndlavet kunsthåndværk. UNIQA-kvarteret i hal D emmer af kreativitet og autenticitet, og samler passionerede iværksættere, designere og kunsthåndværkere, der brænder for deres fag. Det er en hyggelig og inspirerende zone med arbejdende stande, hvor du kommer tættere på dine kunder og ligesindede.

I UNIQA-kvarteret tilbyder vi workshop-borde, som udstillere kan booke og bruge til at afholde deres egne små workshops i løbet af messen – en oplagt mulighed for at engagere publikum og lade dem prøve kræfter med håndværket.

HISTORIE-kvarteret

En kærlig hyldest til traditionelt dansk håndværk. I HISTORIE-kvarteret møder du udstillere, der arbejder med klassiske teknikker som pileflet, vævning og trædrejning. 

Her samarbejder vi blandt andet med Koldinghus for at give publikum en oplevelse af det stolte, danske håndværksarv. Perfekt til dig, der værner om fortidens teknikker og håndværkets historie.

JUNIOR-kvarteret

Her er fokus på de yngste besøgende – og dem, der skaber for dem. JUNIOR-kvarteret i hal C er et farverigt og levende område fyldt med aktiviteter, workshops og oplevelser, der fanger børns nysgerrighed og kreativitet. Perfekt til udstillere med produkter, idéer eller aktiviteter målrettet børn, unge og familier. Her kan børnene boltre sig, mens forældrene får ro til at udforske messen.

Standinformation 2025


Standene leveres "klar til brug" med standvægge, tæppe, el-tilslutning og belysning. Bemærk ekskl. møbler*.

Alle stande vil som udgangspunkt blive leveret uden friser til Kreative Dage 2025. Der vil være mulighed for at tilvælge friser, hvis man som udstiller ønsker friser og har et behov for dem. Vi vil gerne skabe en åben messe, hvor der er åbenhed og lys på og mellem standene. Derfor er friser i år et gratis tilvalg, hvis det bestilles inden den 26. september. 

Hvis I bestiller print til jeres frise, vil der selvfølgelig være en frise på jeres stand.

 

Det får du med:

  • Standvægge (hvis standen ligger op mod en nabo)
  • Gulvtæppe i nålefilt
  • 230v stikkontakt (med jord og maks. 1,5kw)
  • Lofthængt belysning

Standpriser 2025

6m2 (3x2 mtr.)kr. 6.700
9m2 (3x3 mtr.)kr. 9.500
12m2 (4x3 mtr.)kr. 11.900
15m2 (5x mtr.)kr. 14.800
18m2 (6x3 mtr.)kr. 17.500
21m2 (7x3 mtr.)kr. 19.950
24m2 (8x3 mtr. / 6x4 mtr.)kr. 22.800

 Kontakt os for tilbud på stande over 24m2

Tilmeldingsgebyr

Det obligatoriske tilmeldingsgebyr for alle udstillere på kr. 2.100,- inkluderer presseservice, personale- og udstillerparkeringskort samt link fra messens hjemmeside. 

Gebyret dækker i 2025 endvidere morgenbrød og kaffe før messens åbning, alle tre dage, og fri kaffe/te/isvand under messen.

Alle priser er ekskl. moms.

 

Betalingbetingelser

Tilmeldingsgebyr og standleje forfalder til betaling 1. september 2025.

Hvad kan vores gæster opleve til Kreative Dage?


De besøgende kan gå på opdagelse og finde maskiner, materialer og tilbehør til alverdens kreative processer. Derudover kan de glæde sig til:

Inspirerende oplæg fra vores scener
Workshops, hvor der er mulighed for at afprøve materialer og remedier
Tre kreative kvarterer; HISTORIE kvarteret, UNIQA kvarteret og JUNIOR kvarteret

I 2024 blev Kreative Dage besøgt af 20.608 og de mange tusinde besøgende kunne boltre sig i det udvidede messeareal, der nu rummer tre haller og intet mindre end 24.000 kvm.

Marketing Kit

- bidrag til at gøre messen til en succes!

Marketing Kittet består af SoMe-opslag, A4-plakat og forskellige mailsignaturer.
Download de elementer, som du kan bruge i din markedsføring og vær med til at skabe en succesfuld Kreative Dage!

Download marketing-kittet her

SoMe opslag 

- Facebook & Instagram - Hvor du og dine kunder er!

Vi har gjort det nemt for dig, at fortælle, at du deltager på årets kreative messe. Download det færdige SoMe-materiale og del på dine kanaler - så dine kunder og følgere ved, hvor de kan finde dig!

Brug også gerne #Kreativedage2025 eller #Kreativedage

Download SoMe opslagene her 

Mailsignatur

- Dit digitale visitkort

Vis dine kunder, at du deltager på Kreative Dage! Tilføj vores mailsignatur med logoet i dine e-mails - en nem måde at skabe synlighed og invitere flere til at besøge din stand.

 

Download mailsignaturen her

Printvenlig plakat 

- Vi har udarbejdet en plakat, som du nemt kan bruge i din markedsføring. Hæng den op i din butik, personalestuen eller del den i dit nyhedsbrev - så dine kunder og medarbejdere ved, at du deltager på messen.

 

Download plakaten her

Hvem besøger Kreative Dage?


Kreative Dage er med sine 24.000 kvadratmeter Nordens største kreative messe.
Her samles alle, som har interesse for kreativt håndværk, til tre fantastiske messedage i Fredericia.

De besøgende kan deles op i to grupper: 

Kreative hobbyister

Denne gruppe består af personer, der dyrker kreativitet som en hobby. De deltager i messen for at finde inspiration, lære nye teknikker og nyde deres kreative interesser i fritiden.

Professionelle kreative

Dette omfatter personer, der arbejder med kreativitet i deres professionelle liv. Det kunne f.eks. være på sygehuse, i institutioner, på væresteder mm.

Del ud af din viden!


På Kreative Dage er der flere scener, og som udstiller kan du tilbyde din tid i vores sceneprogram til din præsentation/workshop. Kontakt os for yderligere info, og lad os skabe værdi for de besøgende - sammen.

Ønsker du at tilbyde din tid til et oplæg på en scene, så kontakt os allerede i dag.


Kontakt os her

Advarsel mod Fair Guide, Event Fair, My Boost Event og lign.


Vi oplever desværre at vores udstillere med jævne mellemrum bliver kontaktet og generet af henvendelser fra "Fair Guide", eller andre firmaer som EventFair, Slovakiet, Construction Data Verlag AG, Østrig og Expo-Guide, Mexico, der tilbyder optagelse/annoncering i deres messeguide, www.fair-guide.com.

Tilbuddene fra Fair Guide, giver det indtryk at de samarbejder med diverse messecentre. Men dette er ikke tilfældet! MESSE C har ikke på noget tidspunkt indgået samarbejde med Fair Guide.
MESSE C har aldrig haft med Fair Guide at gøre, og udleverer ikke navne og oplysninger på udstillere, det skaffer Fair Guide selv ved at hente informationer fra messens hjemmeside.

Metoden, Fair Guide og andre bruger, er at man lokkes til at ændre en fejl eller opdatere adresse og/eller firmanavn, og på den måde får sat sin underskrift.

Vær opmærksom på, at man, med en underskrift på en kontrakt fra Fair Guide, binder sig til at betale omkring 20.000,- for optagelse på deres hjemmeside de næste tre år - hvilket absolut ikke er pengene værd.

Download grafisk materiale

Tryk på det logo og/eller element du ønsker at downloade, så bliver det automatisk hentet ned.